10 spådomme om resten af 2020

Clement

Fra USA’s præsidentvalg over Kinas udfordringer til Brexit – og dansk politik.

Der er nok at diskutere, når en af Danmarks mest markante medieprofiler, Clement Kjersgaard, går på scenen på Askov Højskole tirsdag den 17. marts ved et offentligt arrangement kl. 19.00.

Clement Kjersgaard gæster Askov Højskole i forbindelse med højskolens marts-kurser, hvor der blandt andet er fokus på journalistik, animation og virtual reality, og hvor der ventes op mod 70 elever i en intens fire ugers periode.

Clement Kjersgaard tog sin studentereksamen i Hong Kong og sin første universitetsgrad på Universitetet i Oxford, og i 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON, som efterhånden er blevet et af de toneangivende politiske magasiner i Danmark.

I 2004 blev han tv-vært for DR og en meget markant vært i programmer som ”Debatten” og ”Hos Clement”.

I 2012 grundlagde han Danmarks årlige Vidensfestival, og han er desuden skribent, redaktør, og en af landets mest efterspurgte ordstyrere og foredragsholdere, og så har han blandt andet vundet Publicistprisen og Den Berlingske Journalistpris.

Efter selve foredraget er der god tid til spørgsmål, svar og debat.

Foredragssalen – Entré: 100 kr – Køb billet