Askov Højskoles journalistelever på TV2

Som elev på linjefaget Journalistik & Medier på Askov Højskole kommer man på besøg på en række journalistiske arbejdspladser og medier i Danmark. Fredag gjaldt det TV2 i Odense, hvor eleverne var på Kvægtorvet og blandt andre mødte graver-journalist Mathias Hobolth Østerlund fra TV2-Nyhederne. Ham ’hjalp’ de med ideudvikling og research-muligheder på et større projekt, som i løbet af februar vil rulle over skærmen. Desuden fik eleverne en rundvisning i det store tv-miljø., som du kan få et indtryk af på filmen her: