KREATIV PÅ ASKOV

01.11.20 – 07.11.20

Kreativ på Askov

Broderi – Patchwork – Strik – Tegne, male, modellere

På kurset får du mulighed for at fordybe dig i et kreativt emne, samtidig med, at du sammen med holdet får indblik i nye tendenser og brydninger inden for kunst og kultur. Derudover er der en række fælles aktiviteter i forbindelse med de fire sideløbende kurser. Du kan vælge mellem fire forskellige linjer: Patchwork, Strik, Broderi og Tegne, male, modellere. Derudover  er der en række andre aktiviteter fælles for de fire hold. Læs mere om de fire linjer her:

Se info om broderikurset
Se info om patchworkkurset

Se info om strikkekurset
Se info om kurset Tegne, male modellere

Fælles for alle 4 kurser

Du får mulighed for at motionere. Undgå stivhed i nakke og skuldre med kyndig vejledning ved Lisa Østergaard.
Morgensamling ved Kristian la Cour samt højskolens øvrige lærere og elever.

Sangaften ledes af Kristian la Cour.

Jørgen Printz Steinicke
 har fået til opgave at tale om farvelære. Et emne, som er relevant for alle fire kurser.

Vi skal på tur til Aabenraa, hvor vi skal se det interessante museum, som ejeren af typehusfirmaet Panbo Huse har etableret  i et specielt hus på fabriksgrunden. Ejeren viser selv rundt i sin kunstsamling af Guldalderkunst. Der er bl. a. værker af skagensmalere og andre kendte kunstnere fra perioden. Her drikkes også eftermiddagskaffen. Derefter går turen til Hanne Vedels værksted. Hun er en meget kendt væver, som har lavet mange kirkeudsmykninger.

Lif Rosenkvist er kendt for sit protestbroderi. Hun bruger broderi som en udtryksform. Som en refleksion over de ting, der sker omkring hende. Det kan være en del af samfundsdebatten. Efter foredraget vil der være tid til snak, spørgsmål og debat.

Charlotte Kaae har skrevet strikkebøger, opskrifter og undervist i strik. Hendes store passion er at strikke med farver. Foredraget er også en mini workshop, som handler om at arbejde med farver, når vi ikke kan blande og kun har det firmaerne stiller til rådighed. Man skal medbringe: smartphone, en rund papskive i neutral farve 10 cm, papir eller karton sort, hvid og grå, stumper og stykker af garn, stof eller papir i forskellige farver og en limstift.

Det tredje foredrag er af Ann Malmskov. Hun kalder det: Materialers Genanvendelighed. Hun siger at ” en større bevidsthed om knaphed på råmaterialer og spild, har gjort at mange er begyndt at bruge rest- eller kasserede materialer fra store og små virksomheder.

Ulla Henningsen fortæller om højskolen og leder en gåtur.

Velkommen til en kreativ, lærerig og hyggelig uge på Askov Højskole.

Undervisere
Broderi: Karen Marie Dehn
Patchwork: Karina Sloth Hansen
Strik: Jena Kofoed
Tegne, male, modellere: Lene Kersting

Kursusleder
Ulla Henningsen

Corona- garanti

Du kan trygt og sikkert bestille en plads på et højskolekursus. Hvis vi er nødsaget til at aflyse kurset pga. Corona, får du dine penge tilbage.

 

Ja tak! Tilmeld mig KREATIV PÅ ASKOV

Print  kursusbrochuren for Kreativ på Askov

 

Tilmeld dig

Varighed:1 uge
Startdato:1. november 2020
Slutdato:7. november 2020
  
Pris: 4.950 kr
  

Hent brochure