Lærermødet 2022

 

29.06.22 – 03.07.22

LÆRERMØDET 2022

DET ER SELVBESINDELSENS TID. Vi må indse, at demokratiet hverken er en selvfølgelighed eller en statisk tilstand. Vi ser et demokrati, som mange af os opfatter som den mindst ringe styreform, men som samtidig på flere måder er i en kritisk forfatning.

TECHGIGANTERNE og transnationale selskaber forvalter efterhånden ikke bare varer og finanser, men i høj grad også demokratiets infrastruktur. Konspirationsteorier og falske nyheder fylder mere og mere i det offentlige rum. Vi oplever en stærkt stigende individualisering i samfundet og i skole og uddannelse, hvor fokus på den enkeltes rettigheder, muligheder og frihedskrav undertiden udøver et urimeligt stærkt pres på demokratiet og individets forpligtelser og ansvar i forhold til fællesskabet.

”DEMOKRATIET kan aldrig sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled.”

SÅDAN SKREV HAL KOCH i Hvad er demokrati? lige efter 2. Verdenskrigs afslutning. Demokratiet er ”samtalens og samarbejdets møjsommelige vej,” som han skrev.

VI MÅ OVERVEJE, hvordan demokrati og skole kan få fornyet indre styrke!

LÆRERMØDET sætter dette demokratispørgsmål til diskussion. Hvad er demokratiets styrker og svagheder? Kan demokrati som livsform fremme en demokratisk styreform? Hvordan kan skole, pædagogik og uddannelse spille en større rolle i forberedelsen og fornyelsen af demokratiet? Hvordan skabes en demokratisk undervisning, samtale og kultur i skolen? Hvordan kan skolen bibringe nye slægtled et demokratisk sindelag, som de selv er med til at forme? Hvordan kan magten i skolen demokratiseres?

Vi er ikke nødvendigvis enige om svarene, men vi skal drøfte de mulige svar for at engagere hinanden i fortolkningsfællesskabet om skolens og demokratiets fremtid.

GLÆD DIG til spændende foredrag, diskussioner og morgensang og se frem til sindrige samtaler og smukt samvær i Askov Højskoles historiske rammer.

DESUDEN FÅR DU

Dejlige måltider, fællessamlinger med højskolesang, morgenløb og morgenyoga i haven, miniudflugt til Skibelund Krat, hyggelig bar om aftenen, festaften med underholdning og vintage-style dancebandet Diva de Luxe og Sanne Gryholt.

Medlemmer af Danmarks Lærerforening eller Frie Skolers Lærerforening kan opnå rabat
Er du medlem af Danmarks Lærerforening eller Frie Skolers Lærerforening, har du mulighed for at deltage i lærermødet til nedsat pris. De to foreninger dækker halvdelen af deltagerprisen for de første 25 medlemmer fra hver forening, der tilmelder sig sommerkurset. Tilkøb af enkeltværelse dækkes ikke af tilbuddet.

For at kunne deltage til halv deltagerpris kræver det, at du i forbindelse med tilmeldingen oplyser dit medlemsnummer og hvilken forening, du er medlem af. Den pågældende forening vil kontakte dig efterfølgende med henblik på at refundere 50% af det indbetalte beløb.

 

DU KAN BLANDT ANDRE MØDE

Gert Biesta, professor ved The University of Edinburgh og Maynooth University i Dublin

Lene Tanggaard, rektor for Designskolen i Kolding og professor i psykologi ved Aalborg Universitet

Alexander von Oettingen, rektor for UC SYD

Lakshmi Sigurdsson, lektor ved Københavns Professionshøjskole

Jens Skou Olsen, docent på Rytmisk Musikkonservatorium og jazzmusiker

Jytte Abildstrøm, skuespiller, tidligere teaterleder, savfører

Per Øhrgaard, professor på Copenhagen Business School

Mette Frederiksen, lærer i folkeskolen

Leo Komischke-Konnerup, konstitueret direktør i Karise Fonden, tidligere lektor i pædagogik

Jonas Møller, udviklingskonsulent i Folkehøjskolernes Forening

Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre

Keld Skovmand, seniorforsker ved UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole

Jeanette Sjøberg, konsulent hos Københavns Lærerforening, tidligere lærer og formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg

Asger Wille, lektor på Køge Gymnasium, tidligere næstformand i GL

Jonas Lieberkind, lektor på DPU

Caroline Holdflod Nørgaard, lærerstuderende, forperson for Lærerstuderendes Landskreds

Hans Dorf, lektor emeritus på DPU, tidligere lærer og seminarielærer

Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende

Jens Raahauge, formand for tænketanken Sophia, redaktør og tidligere formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion

Dorte Ågård, selvstændig pædagogisk konsulent, tidligere gymnasielærer og universitetsforsker

Anders Bondo Christensen, journaliststuderende, tidligere lærer og formand for Danmarks Lærerforening

Pernille Rosenkrantz-Theil, undervisningsminister (S)

 

 

Tilmeld dig

Varighed: 5 dage
Startdato: 29. juni 2022
Slutdato: 03.juli 2022
   
Pris:  4.000 kr
   

Hent brochure