bisexual man dating site free black dating sites london best online dating sites 30s whitney houston dating history

Nikolaj Koppel i stor musikalsk uge på Askov Højskole

????????????????????????????????????

Askov Højskole står i musikkens tegn i uge 47, når højskolen åbner dørene til en række koncerter og musikalske foredrag fra mandag til og med fredag – bl.a. foredrag med Nikolaj Koppel og koncerter med jazz-duoen Michael Sunding og Mads Vinding, Blue Lotus med bl.a. Mikkel Nordsø og guitaristen Jesper Sivebæk.

Blue Lotus

Mandag kl. 20:00 i festsalen er der f.eks. koncert med Blue Lotus. Tine Rehling, harpe, Mikkel Nordsø, guitar, Ole Theill, tablas smelter sammen i en stjernetrio fra tre verdener med Ole Theills indiske tablas, Tine Rehlings harpe og Mikkel Nordsøs akustiske guitar. Nogen vil finde spirituelle momenter i deres musik – men under omstændigheder er der altid både kant, kraft og temperament i den fantastiske trios unikke samspil.

 

 

 

 

 

Jesper Sivebæk

Tirsdag den 10. november er det så guitaristen Jesper Sivebæk,  der fra kl. 15:00 i foredragssalen bl.a. præsenterer uddrag af Kim Larsen-suiten, arrangeret for guitar af Jesper Sivebæk selv.

Jesper Sivebæk har optrådt i ind og udland, spiller med Scandinavian Guitar Duo og Ullner/Sivebæk Cello og Guitar og har vundet priser i Italien, Frankrig og Spanien, DRs Kammermusikkonkurrence og modtaget Sonningfondens særlige “Segovia pris”.

 

Michael Sunding og Mads Vinding

Torsdag den 21. november kl. 15:00 er der så mulighed for at tage hul på julens musik, når jazz-duoen Michael Sunding (piano) og Mads Vinding (kontrabas) giver koncert i foredragssalen.

Michael Sunding og Mads Vinding har fortolket og arrangeret Carl Nielsens melodier på albummet “The Melodies of Carl Nielsen”, men de har også fulgt succesen op med et julealbum “The Melodies of Nordic Christmas”, hvor de ganske nænsomt og swingende præsenterer julens melodier i ny indpakning.

Senere torsdag den 21. november, kl. 19:00, er det så den fra DR kendte pianist og studievært Nikolaj Koppel, der i et musikalsk foredrag i foredragssalen behandler intet mindre, end hvad musik kan gøre ved vores adfærd, sociale interaktioner og kultur. I foredraget ”Musik gennem 35.000 år” kommer Nikolaj Koppel også med sit bud på, hvad Duke Ellington mente, da han sagde, ”at der kun findes to slags musik”.

Du kan læse hele ugens program af koncerter og foredrag under kalender , hvor du også kan købe billet til hver enkelt af de mange foredrag og koncerter.

 

Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close