Tidligere studerende


Elias von Staffeldt

_MG_5344

Jeg var egentlig skeptisk, da min søster foreslog mig at tage på højskole. Men med argumentet “Livet skal ikke kun gøres op i penge, men også i oplevelser” fik hun mig overbevist. Og det er jeg taknemmelig for i dag. Jeg har fået en masse ud af mit ophold på Askov højskole, hvor jeg fik en masse fagligt udbytte med undervisning på højt niveau og blev studieklar til mit studie på Danmarks Medie – og Journalisthøjskole, en masse uforglemmelige oplevelser og venner for livet. Derfor synes jeg, at man skal gøre sig selv den tjeneste at tage på Askov højskole.

Elias von Staffeldt, journaliststuderende

 


 

 Puk Damsgaard

Puk Damsgaard

Det var det bedste kursus, jeg nogensinde har investeret i, for jeg kom jo ind og mødte venner, jeg stadig har den dag i dag”

Puk Damsgaard, DR’s Mellemøstenkorrespondent fra Cairo, Ægypten.

 

 


 

Anna Louise Thranæs

Højskolen er både din og min

Tidligere sportsjournalist på TV2 Sporten, Anna Louise Thranæs, nød at være på Askov Højskole, og det har gjort hende til den hun er i dag. Anna Louise Thranæs synes, det var fantastisk at gå på højskole og dejligt at være der. Hun nød det nok mere anden gang, hun var af sted, for da hun var på Ollerup Højskole, levede hun bare i nuet, så det var først, da hun forlod Ollerup, at det gik op for hende, hvor ubekymret og dejligt det havde været at gå på højskole. Det betød, at da hun startede sit andet højskoleophold på Askov Højskole, nød hun det fuldt ud. ”Jeg tror, at jeg satte lidt mere pris på det anden gang end første gang, jeg gik på højskole. Det var i hvert fald lidt mere bevidst, at jeg var der. Højskoleophold forandrer en. Det er nogle fikspunkter i mit liv, når jeg kigger tilbage,” siger hun.

Nyt syn på land og historie

Anna Louise Thranæs

Efter sit ophold på Askov Højskole begyndte hun at søge mere målrettet efter, hvor der kunne være en mulighed for at komme ind i journalistikken, og højskoleopholdet gav hende skubbet til at komme igang.

”Højskoleopholdene har ændret mit liv og mit syn på vores land og vores historie. Jeg synes, det er fantastisk, at vi har en højskole. Man har mange muligheder, og det giver en større rummelighed. Så højskolen har også ændret mig som menneske.”

Anna Louise Thranæs fik øjnene op for, at folk mødes fra alle mulige samfundslag og er samme sted på lige vilkår. Man har ikke selv valgt, hvem man er der med, og man er sammen i døgndrift.

”Det bliver som en lille boble, og det kan også være lidt farligt. Men det er også fantastisk givende, for man er virkelig sammen med hud og hår 24 timer i døgnet.”

Derudover mener Anna Louise Thranæs, at et højskoleophold giver en fantastisk samhørighedsforhold med andre, der også har været på højskole, uden at man har været der på samme tidspunkt.  Anna Louise Thranæs er også tilbage på Askov Højskole, blandt andet for at holde et foredrag for højskoleelever.

Hvis man er på vej på højskole, har Anna Louise Thranæs et godt råd:  ”Nyd det, og nyd det bevidst. Jeg ved godt, at det er enormt svært, for når man er i det, så tænker man ikke sådan, og det er jo også det, som er fantastik ved det. Det er så privilegeret at få et højskoleophold, hvor man bare kan tage imod af viden, kultur, socialt, og af foredrag og fest, og hvad der nu må være som følger med et ophold. Så det er bare at nyde det, og så suge til.”

Foto: Anna Louise Thranæs var elev på Askov Højskoles journalistlinje i efteråret 1992, og det ophold gav hende et nyt perspektiv på sig selv og livet. Og det opfordrer hun kraftigt til, at man husker at nyde, når man er på højskole.


 

Ghita Nørby

‘…dette vinterhalvår i Jylland blev en af de lykkeligste oplevelser i mit liv. På Askov begyndte min selvstændighed at finde sig en plads, at skaffe sig et rum. Der var ikke nogen, der bad mig om noget. Alt var en frivillig sag. Men jeg fandt ud af, at den eneste, jeg snød ved ikke at modtage, hvad der blev tilbudt, det var mig selv. Derfor syntes jeg pludselig, det var spændende at lytte og at vide og at læse. (…) Det var en utrolig udvidelse af min horisont. Og jeg oplevede jo også, at der var mange ting, jeg vidste, som jeg ikke vidste, at jeg vidste.’

Ghita Nørby: ‘Mine egne veje’, Gyldendal 1995

Ghita_N_rby__612509a


 

Jimmy Solgaard

jimmy_solgaard_

Fra riflen til mikrofon

Jimmy Solgaard, Afghanistan-veteran og journaliststuderende

”Jeg var nervøs, men ikke i tvivl. Jeg kom til Askov Højskole i 2009 efter syv år i uniform i det danske forsvar. Jeg afleverede min riffel, trådte ud af støvlerne og smed uniformen, dagen før jeg pakkede tasken, blev indlogeret i Askov og sang dagen i gang til den første morgensamling, husker Jimmy Solgaard, Afghanistan-veteran fra Hold 6 og journaliststuderende.

Det var ikke nemt for en kampsoldat at sidde der og synge og spise kage i et radikalt anderledes miljø, hvor man endda selv må bestemme, hvilket stykke tøj man trækker ned over kroppen hver morgen.

”Her var ingen befalinger, ingen rifler, og jeg kunne oven i købet gå indenfor, når det regnede. Jeg behøvede ikke tage en hat på, når jeg gik ud, og jeg mødte et miks af helt forskellige mennesker, som jeg langsomt kom til at kende, holde af og stadig taler med i dag.”

”På Askov Højskole fik jeg mulighed for at slappe af i skuldrene og læne mig ind i nye udfordringer, jeg blev præsenteret for helt nye muligheder, og jeg fik lejlighed til at tænke over, hvad jeg egentlig vil med det her liv”, siger Jimmy Solgaard.

Efter et hav af foredrag, undervisningstimer og en række morgensamlinger, hvor han hørte noget musik, han ikke anede fandtes, vidste han, at det eneste rigtige for ham ville være at tage springet ind i mediebranchen. ”Jeg ville ind på den uddannelse, og det kom jeg. Takket været et helt nyt sæt redskaber, nogle grundlæggende færdigheder i journalistik, kom jeg ind, bestod de tre første semestre og fik en plads på mit drømmepraktiksted, Radio24syv, hvor jeg stadig arbejder den dag i dag, mens jeg gør min uddannelse færdig i Aarhus,” siger den tidligere kampsoldat.

Foto:”Jeg var aldrig kommet ind på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole uden mit ophold på Askov Højskole. De redskaber, jeg fik der, gjorde, at jeg både vidste, hvordan optagelsesprøven skulle besvares, og at jeg kom ind i første forsøg.”


 

Mathias Obdrup

Journaliststuderende og youtube-fænomen ”mixthias”

mathias-obdrup-jakobsen2Når jeg har et livsnyder-øjeblik, er jeg ikke i tvivl. Et af dem skal du høre om nu. Vi befinder os på Askov Højskole, hvor jeg netop har pakket mit værelse ned. Fem måneder er fløjet af sted, og det er tid at sige farvel til en helt igennem fantastisk tid. Jeg har det fantastisk.

Hov, stop en halv. Hvordan kunne jeg nyde et øjeblik, der i virkeligheden burde være trist? Jo, for det første vidste jeg, at jeg skulle se en masse af mine nye venner igen efter sommerferien, når vi sammen drog til Aarhus for at læse journalistik. For det andet mærkede jeg pludselig, hvordan gymnasieknægten i mig var forsvundet. Jeg var blevet moden.

Askov Højskole gjorde mig til mester i at elske nuet og elske mine medmennesker. Men mest af alt blev jeg mester i at elske mig selv. Når jeg tænker tilbage på Askov, rejser hårene på mine arme sig. De fem måneder var ét stort livsnyder-øjeblik, der kun førte flere med sig. Askov Højskole var starten på mit voksne liv.

Foto: Mathias Obdrup Jacobsen var på Askov Højskole i foråret 2012, og det ophold gjorde ham voksen.


 

Morten Grunwald

Morten Grunwald

“Tiden på Askov blev et turning point, det mest stimulerende og inspirerende jeg havde oplevet i hele mit hidtidige “uddannelsesforløb”. Det åbnede mine øjne for alle de værdier og muligheder, der lå og ventede på at blive samlet op, og jeg fik lejlighed til at finde ud af at bruge nogle af mine evner. Jeg oplevede skolen som et overvældende intellektuelt tagselvbord, hvor man kunne beskæftige sig med historie, religion, filosofi og litteratur, kunst og drama. Det var som om hver dag var en gave. (…) Jeg oplevede det som at komme hjem. Langt om længe havde jeg fundet det sted, hvor jeg trivedes, hvor hver dag var spændende, og hvor jeg følte, jeg have noget at modtage og noget at give sammen med sjove, begavede og engagerede mennesker. Askov blev simpelthen en åbenbaring for mig, og jeg oplevede nok atmosfæren lidt som Døde Poeters Klub på grund af alle de gode lærerkræfter, kammeraterne og den engagerende entusiasme, der omgav os.”

Morten Grunwald: “Kort tid. Blå mærker og gyldne øjeblikke”, Gyldendal 2005


 

Jens Nauntofte

Som  23-årig  – efter 6 måneder på Askov blev jeg nødt til at opfinde mit liv på ny. Det var en så voldsom rystelse at være på højskole, at jeg var desorienteret da jeg rejste hjem. Kun een ting var sikkert. Mit liv skulle fornyes. Nu skulle jeg leve. Det har jeg gjort siden.

Top_JensNauntofte