Orkesterstævne på Askov Højskole

Igen i år er Askov Højskole rammen om det traditionelle årlige sommerstævne for orkestermusik, som DAOS afholder for 71. gang. Stævnet foregår på højskolen fra lørdag d. 27. juli til lørdag d. 3. august.

Torsdag d. 1. og lørdag d. 2. august giver orkestrene en række gratis koncerter, der kan overværes af alle i festsalen på Askov Højskole:

Torsdag d. 1. august

Kl. 17.00: Rued Langgaard: Symfoni nr. 4  Dirigent: Sebastian Krahnert.

Kl. 19.30: Richard Strauss: Aus Italien. Dirigent: Jules van Hessen.

Kl. 21.00: Peter Tjajkovsky: Symfoni nr. 5. Dirigent: Morten Ryelund

Fredag d. 2. august

kl. 14.45: Zoltan Kodály: Danse fra Galanta og Gabriel Fauré: Pelléas og Mélisande, suite. Dirigent: Jules van Hessen

kl. 16.30: Igor Stravinsky: Petrusjka. Dirigent: Kaisa Roose

Kl. 17.30: Jean Sibelius: Symfoni nr. 2. Dirigent: Kaare Hansen

Om DAOS og sommerstævnet

DAOS – Dansk Amatørorkester Samvirke – er en landsorganisation for danske amatørsymfoniorkestre og danske kammerorkestre inden for den symfoniske musik. DAOS repræsenterer omkring 75 danske amatørsymfoni- og kammerorkestre med tilsammen ca. 2800 medlemmer.

Sommerstævnet er årets største begivenhed og byder velkommen til ca. 270 deltagere samt 5 dirigenter, og 13 instruktører, som alle i ugen løb vil kaste sig over de 6 spændende symfoniske værker, der er hovedopgaven på stævnet. Der bliver straks fra ankomsten lørdag eftermiddag øvet intenst på disse værker, så de bliver klar til de koncerter, der afrunder stævnet de to sidste hele stævnedage.

Koncerterne spilles i højskolens festsal i en koncentreret og samtidigt uformel stemning og som regel for en fuld sal. Koncerterne er åbne for publikum, og der er gratis adgang.