Skriv din livshistorie

12.11.17 – 18.11.17

Skriv om dit liv – når du sætter ord på dine erindringer, får du selv perspektiv og sammenhæng på dit levede liv indtil nu. Den fortælling om dit liv er samtidig en gave for dine børn og børnebørn. Alle har brug for at forstå, hvad de kommer af, hvad der har formet dem og hvorfor – og alles liv er værd at fortælle om. På kurset får du hjælp til at komme i gang med din livshistorie. Du får redskaber til at kalde erindringer frem, som du troede, du for længst havde glemt, og du får redskaber til at skrive dem ned på en måde, så andre kan have fornøjelse af at læse dem – også selv om du måske aldrig har skrevet før. Det er ikke et kursus i slægtsforskning, men har du lavet slægtsforskning, kan du bruge kursets inspiration og metoder til at fortælle historien om slægten.

Medvirkende
Kursusledere – Mona Østerlund, freelancejournalist og Ole H.B. Andreesen, linjefagsleder i journalistik ved Askov Højskole
Mimi Jakobsen, tidligere minister og generalsekretær i Red Barnet
Klaus Majgaard, højskoleforstander
Kristian la Cour, højskolelærer, visesanger og komponist

Se kursusbrochuren her – Skriv din Livshistorie

Ja tak! Tilmeld mig Skriv din Livshistorie