Skriv din Livshistorie

16.02.20 – 22.02.20

UDSOLGT – Der er mulighed for at komme på venteliste

Skriv om dit li. Når du sætter ord på dine erindringer, får du selv perspektiv og sammenhæng på dit levede liv indtil nu. Den fortælling om dit liv er samtidig en gave for dine børn og børnebørn. Alle har brug for at forstå, hvad de kommer af, hvad der har formet dem og hvorfor – og alles liv er værd at fortælle om.

På kurset får du hjælp til at komme i gang med din livshistorie. Du får redskaber til at kalde erindringer frem, som du troede, du for længst havde glemt, og du får redskaber til at skrive dem ned på en måde, så andre kan have fornøjelse af at læse dem – også selv om du måske aldrig har skrevet før.

Der er højst 25 deltagere på kurset, så alle har mulighed for at få vejledning af kursuslederne på det individuelle skriveprojekt. Det er ikke et kursus i slægtsforskning, men har du lavet slægtsforskning, kan du bruge kursets inspiration og metoder til at fortælle historien om slægten.

På programmet er der også inspirerende foredrag om livshistorie samt en udflugt, der kalder historier frem.

Medvirkende:
Jacob Holdt, fotograf
Henning Lindberg, erindringsformidler i Den Gamle By
Rikke Holm, højskoleforstander,
Kristian la Cour, højskolelærer og komponist

Kursusledere:

Freelancejournalist og forfatter Mona Østerlund
Leder af Askov Højskoles journalistlinje Ole H.B. Andreesen

Se brochuren

Skriv din Livshistorie

 

 

 

 

 

 

 

 

Kursusinfo

Varighed:

1 uge

Startdato:

16. februar 2020

Slutdato: 22. februar 2020
   
Pris:  4950 kr.
   

Mere info