10. november 2024 - 16. november 2024

Skriv din livshistorie

Hjem / Ugekursus / Skriv din livshistorie

Få inspiration, tips og gode råd til, hvordan du kan få din historie fra tanke til papir – og måske i bogform. Alle har brug for at forstå, hvad de kommer af, hvad der har formet dem og hvorfor, og alles liv er værd at fortælle om. Når du sætter ord på dine erindringer, får du selv perspektiv og sammenhæng på dit levede liv indtil nu. Fortællingen om dit liv er samtidig en gave for dine børn og børnebørn.

På kurset får du hjælp til at komme i gang med at skrive din livshistorie. Du får redskaber til at kalde erindringer frem, som du troede, du for længst havde glemt og teknikker til at skrive dem ned på en måde, så andre kan have fornøjelse af at læse dem – også selv om du måske aldrig har skrevet før.

På programmet er der også inspirerende foredrag om livshistorie samt andre aktiviteter, der kan være med til at kalde erindringerne frem. Vi får også besøg af en forfatter, som har skrevet sine erindringer.

Kurset ‘Skriv din livshistorie’ er ikke et kursus i slægtsforskning, men har du lavet slægtsforskning, kan du bruge kursets inspiration og metoder til at fortælle historien om slægten. Kurset giver dig værktøjer og mulighed for at få styr på dine erindringer.

Medbring
Noget at skrive på, som f.eks. computer, tablet – eller blok og kuglepen.

Kursusledere:

Mona Østerlund

Mona er uddannet journalist og har i mange år arbejdet som freelancejournalist med at skrive artikler, lave kommunikationsopgaver, bogprojekter og undervisning. På Askov Højskole er hun kursusleder på bl.a. livshistorie- , fugle- og vandrekurser. Derudover underviser Mona på højskolens fire ugers prøveforberedende forløb, Springbræt til journalistik.

mon@askov-hojskole.dk

Andreas Vappula Nilsson

Andreas er uddannet journalist og cand.public med tyngde i pædagogik, uddannelse og praktisk filosofi. Han holder meget af at være i rum med andre menneskers livsfortællinger og har skrevet speciale om portrætjournalistik. Andreas er viceforstander på Askov Højskole, holder morgensamlinger og foredrag og underviser eleverne på højskolens lange ophold i eksistens-fag.
an@askov-hojskole.dk +45 51 56 55 56

Tilmelding

Skriv din livshistorie

Startdato10. november 2024

Slutdato16. november 2024

Pris fra5.350 kr.

Tilmeld dig kurset → Hent program ↓

Vi arbejder på programmet. Så snart, det er færdigt, kan du se det her.

Måske kunne du også være interesseret i: