Sommerjazz, blues og rytmisk kor

Filt Kristensen

07.06.20 – 13.06.20

Åbn saxofonkassen, børst støvet af bassen, få rørt tangenterne, dyrk din sangglæde og find trommestikkerne frem! På dette jazzkursus spiller og synger vi en god gang jazzmusik! Vi dyrker glæden ved jazzmusik. På de 2 sammenspilshold spilles jazz og blues. Vi improviserer, arrangerer og øver frasering. Vi arbejder med rytmer og grooves. I koret synger vi bearbejdelser af sange fra bl.a Højskolesangbogen i samarbejde med jazzkvartetten Dibap, der kobles på i løbet af ugen.  Der udarbejdes en melodisamling som er tiltænkt alle deltagere på kurset. Denne bruges bl.a. til jamsessions samt på de respektive hold. Derudover er vi en del af højskolens traditionelle liv med morgensamling, foredrag, udflugter og fællessang. En uge med masser af energi og masser af jazz og tid til at fordybe sig og tid til at lytte. – Jazzkurset er for alle uanset niveau.


BLUESY JAZZ OG JAZZY BLUES / FINN POULSEN

På dette hold vil vi arbejde med at spille jazz med bluesfeeling og blues med jazzelementer. Numre af fx Ellington, Horace Silver, T-Bone Walker, Muddy Waters og Eric Clapton. Vi vil arbejde med at swinge heftigt eller blidt, spille soli med feeling og intensitet – og med selv at komponere og arrangere et eller flere numre. Besætning: 1-4 blæsere, 1-2 sangere, 1-2 guitarer, keyboard, bas, trommer og percussion.


BASIC BASIE JAZZ / FILT KRISTENSEN

Med udgangspunkt i jazznumre fra “the Great American Songbook”, der vil blive arrangeret specifikt til dette hold, arbejder vi med puls, artikulation,rytmisk frasering og dynamik.
Ud over sammenspil vil der blive arbejdet med improvisation og noget af den teori, der knytter sig til stilarterne.
Besætning: 10 – 15  blæsere samt  1 guitar, 1 bas, 1 klaver trommeslager og percussion.

Elementært kendskab til noder er en forudsætning

SANGE I NYE KLANGE / MARIANNE NØRHOLM VILLADSEN & KRISTIAN LA COUR

Vi synger nye flerstemmige  jazzede bearbejdelser af kendte sange fra højskolesangbogen.
På en let og legende måde vil der blive arbejdet med samtidighed, kropsholdning og det at lytte til hinanden når vi synger i kor.
Kurset henvender sig til alle der kan lide at synge. Nodekendskab er ingen forudsætning.
I løbet af ugen tilføjes en professionel jazzkvartet.

Lyt til et mix med jazzkvartetten dibap og Korinord
https://soundcloud.com/korinord/gamle-sange-i-nye-klange

Foredrag med journalist og forfatter Peter Borberg og Henrik Busborg: “Jeg vil prøve det hele” – en biografi om Jørgen Ryg.

Visekoncert og fællessang med Kristian la Cour. Morgensamlinger ved højskolens lærere og elever.

Heldagstur til Humlemagasinet i Harndrup, der bl.a. har en stor og dejlig have samt Sigfred Pedersen Museet. Turen går videre til Bisonfarmen Ditlevsdal, hvor vi kører en tur med prærievognen og hører om det spændende sted. Eftermiddagskaffen nydes i Fiskehuset i Bogense.

Kursusledere:
Filt Christensen, saxofonist
Finn Poulsen, guitarist og mundharpespiller
Marianne Nørholm Villadsen, organist og korleder
Kristian la Cour, højskolelærer, komponist og visesanger

Se kursusbrochuren her – Sommerjazz, blues og rytmisk kor

Ja tak! Tilmeld mig Sommerjazz, Blues og Rytmisk Kor