Askov Højskole søger robotlærer

STILLINGSOPSLAG

Vi søger en højskolelærer, der kan varetage undervisningen på robotlinjen i perioden 01.01.19 – 30.06.19. Stillingen udgør 70 % af en fuldtidsstilling og indbefatter både undervisning og højskoleaktiviteter.

Vi søger en højskolelærer, der:

          Kan lave robotter på Arduino-platformen

          Har erfaring med brug af sensorer, motorer etc.

          Kan perspektivere faget i et bredt alment perspektiv jf. højskoleloven

Det er en fordel, hvis du kan programmere i Unity og C#, og det er en bonus, hvis du har erfaring med VR i Unity eller grundlæggende hjemmesideprogrammering.

Vi vægter en kandidat med kendskab til eller erfaring med kostskoleformen, hvor både undervisning og samvær er kerneydelser. Yderligere info om faget finder du på: askov-hojskole.dk/robotter-og-vr

Som højskolelærer forventer vi, at du:

          Vil være en del af Askov Højskole og tager del i samvær, vagter og højskolelivet  

          Har lyst og evne til at give dit fag videre til højskoleeleverne

          Indgår i et team af engagerede kolleger, der også brænder for højskolen

          I øvrigt er venlig og omgængelig

Løn- og ansættelsesforhold ifølge ansættelsesbekendtgørelsen for højskolelærere.

Ansøgning og/eller uddybende spørgsmål rettes til højskoleforstander Rikke Holm, rh@askov-hojskole.dk  tlf. 51 56 55 50 – snarest muligt og senest den 5. december.