Strik

03.11.19 – 09.11.19

På kurset får du mulighed for at fordybe dig i emnet, samtidig med, at du sammen med holdet får indblik i nye tendenser og brydninger inden for kunst og kultur. Derudover er der en række andre fælles aktiviteter i forbindelse med de andre sideløbende kurser.

Kursets indhold
Strik er en fantastisk verden, med et væld at muligheder for form, farver og personligt udtryk. Du vil få et indgående kendskab til de teknikker vi skal strikke. Jeg lægger vægt på teknikker, som Vævestrik og Sømandsbobler. Desuden vil vi komme ind på montering og opslagning. Ønsker du at designe din egen model, så medbring garn og pinde til dette. Kurset henvender sig til letøvede, øvede strikkere.

Fælles for alle 4 kurser
Du får mulighed for at motionere. Undgå stivhed i nakke og skuldre med kyndig vejledning ved Lisa Østergaard.

Morgensamling ved Kristian la Cour samt højskolens øvrige lærere og elever. Sangaften ledes af Kristian la Cour.
Jørgen Printz Steinicke har fået til opgave at tale om farvelære. Det er et emne, som tidligere kursister har nævnt som en god ide.

Vi skal på tur til Odense, hvor vi besøger Galleri Galschiøt. Vi ser Jens Galschiøts værksted, og hører ham fortælle om et spændende liv. Han er en kendt og provokerende kunstner, som arbejder som billedhugger oftest i bronze. Vi kan nyde kaffe eller et glas rødvin, mens han fortæller.

En anden tur går til det stedlige Sønderskov Museum. Her er interessante udstillinger, måske også med julen som emne. Derefter besøger vi Julemandsmuseet, som nogen kender fra tv.

En aften hører vi designeren Liselotte Hornstrup tale over emnet ”Mit liv som designer og vejen dertil”. Det er en fortælling om håndværk og beklædning, der er lavet til at blive brugt i lang tid, som modstand til samfundets køb-og-smid-væk-kultur.

Hun sætter fokus på bæredygtigt design.

Ulla Henningsen fortæller om historie og kunst på Askov Højskole.

Underviser
Jena Kofoed
Beklædningsformgiver og freelance strikdesigner fra Hellerup Tekstil Akademi. Arbejder med undervisning b.la. i AOF regi og med egen hjemmeside af design til strik og hækling. Mangeårige underviser på Hellerup Tekstil Akademi i Hellerup, samt daværende afdeling på Bornholm. Her underviste hun de studerende i konstruktion og syning. Undervist i forskellige sammenhæng af strikklubber og workshops.

Arbejder hovedsageligt med strik og hækling, hvor også processen fra skitse til produkt er fascinerende og meget inspirerende. Arbejder freelance af design i strik og hæklede modeller til Det Kgl. Teater, film, samt ugeblade.

Kursusleder
Ulla Henningsen

       Se kursusbrochuren her – Strik 2019

      Ja tak! Tilmeld mig Strik