Vejledning og mentorordning

Vejledning

Alle elever får tilbudt afklarende vejledning om uddannelsesvalg. Vejledningen hjælper dig til at træffe det rigtige uddannelsesvalg for dig og få viden om alternativerne. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvilken retning, du vil gå i og få viden om dine uddannelsesmuligheder og optagelseskrav, så du ved, hvordan du går efter dine uddannelsesdrømme. Har du brug for uddybende vejledning om uddannelse eller personlige forhold, er der mulighed for det.

Mentorordning

Mentorordning er et tilbud til dig, hvis du er mellem 17½ og 25 år og mangler en ungdomsuddannelse. Gennem et højskoleophold får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og blive uddannelsesparat.

Med støtte fra din mentor får du redskaberne til at indgå i samvær og undervisning på lige vilkår med de andre elever. Forløbet giver dig kendskab til dine kvaliteter og begrænsninger på en konstruktiv måde og hjælper dig til et større selvværd. Gennem samtaler med din mentor får du lagt en god plan for, hvordan du kommer godt videre i dit liv og får en ungdomsuddannelse. Derfor er uddannelsesvejledning en del af mentorforløbet.

For at få del i mentorordningen, skal du lave en uddannelsesplan sammen med din UU-vejleder, inden du starter, og du skal gå på højskolen i mindst 12 uger. Du deltager på lige fod med alle andre elever i undervisningen og dagligdagen på højskolen.

Hvis du bliver tilknyttet mentorordningen, bliver du kontaktet af din mentor, når du starter, så I sammen kan aftale, hvor tit I skal mødes og hvad du har brug for i forløbet.

Se mere om mentorordningen og hvordan du får en mentor

 

Mød dine mentorer

Skolen har to mentorer, Ditte Svane og Ole Andreesen.

Ditte underviser på Filmproduktion og Ole underviser på Journalistik. Ditte og Ole er certificerede mentorer via højskolernes forening, FFD. Dine samtaler med din vejleder er selvfølgelig fortrolige.